Igennem det sidste år har diskussionen omkring data og privatliv floreret i den mere faglige del af pressen. Grunden til at dette er blevet et varmt emne er, at digitaliseringen i hidtil uset grad har åbnet op for indsamling og bearbejdning af data, som efterlades på nettet. Alle interaktioner, som en bruger laver, efterlader dybe fodspor, der kan bruges i kortlægningen af adfærd, og til ”optimering af brugerens oplevelse”, og selvfølgelig – annoncering.
Hvad de færreste i den brede del af befolkningen er klar over, er omfanget af denne dataindsamling. Alt hvad man søger på, lægger på community sites, køber online og sender via eks. Gmail opsamles på servere, der ligger langt uden for landets grænser og lovgivning. Dette krydses i de flestes tilfælde med tekniske oplysninger samlet omkring brugeren, såsom IP adresse, browser, bredbåndsforbindelsestype osv.
Alt dette sætter ultimativt mediaindkøbere i stand til at få et endog meget præcist billede af, hvem det er, der sidder i den anden ende. Denne digitale dataindsamling kommer fra, men er ikke begrænset til, online adfærd, den favner også mere traditionelle data, der er blevet digitaliseret. Eksempelvis er offentlig tilgængelig statistik nu nedbrydelig i 100 x 100 meter kvadranter på landsbasis så man har en uhørt grad af præcision i data omkring husstande, og hvilke klynger de tilhører.
Skolerne
Der er 2 skoler. Den ene skole er meget optimistisk og mener, at det er for brugerens bedste, at de får mere målrettede reklamer og færre irriterende. Man fristes til at bruge analogien omkring butikken, man plejer at handle i, hvor de kender ens behov og ved, hvad det er man efterspørger. Dette ses ikke som en gene, men som en hjælp.
Den anden skole er noget mere pessimistisk og ser en direkte korrelation mellem mængde af data og mængden af misbrug. Her er analogien George Orwell’s 1984 og Big Brother samfundet, hvor man på baggrund af data konkluderer resultatet af et individs handlinger, førend disse er sket, oftest med katastrofalt udfald for den enkelte.
Uanset om man tilhører den ene eller den anden skole, bliver man som annoncør nødt til at forholde sig til problemstillingen.
Lad os tage nogle eksempler på dataindsamling
1. I 2006 kom AOL ved en fejl til at frigive oplysninger fra Google’s søgeserver. Det var første gang, man så i hvor høj grad, man bruger nettet som skriftestol og fortæller søgemaskiner mere end, man fortæller familie, venner, bekendte og kollegaer. Mange af brugerne kunne, på trods af at man kun havde deres IP adresse, spores ved at kigge på deres søgninger. Herunder ses kun 10 dages konversation med Google, hvoraf jeg har highlightet nogle søgninger…
AnonID 100906 Query QueryTime ItemRank ClickURL 100906 cinncinati bell iwireless 2006-03-01 0 100906 cinncinati bell iwireless 2006-03-01 0 100906 i wireless 2006-03-01 0 100906 cincinnati i wireless 2006-03-01 10 https://www.i-ontheweb.com/ 100906 addicted to love 2006- 03-01 8 http://www.blogthings.com 100906 women who love to much 2006-03-02 2 http://www.amazon.com 100906 credit score 2006-03-02 0 100906 free credit report 2006-03-02 2 http://www.ftc.gov 100906 learning to be single 2006-03-02 0 100906 happy and single 2006-03-02 10 http://www.womanlinks.com 100906 learning to be single 2006-03-02 0 100906 abc.comdnod 2006-03-02 0 100906 i village 2006-03-02 1 http://www.ivillage.com 100906 i village 2006-03-02 1 http://www.ivillage.com 100906 l&n federal credit union 2006-03-03 1 http://www.lnfcu.com 100906 wellsfargo 2006-03-03 0 100906 should you call your ex 2006-03-03 2 http://www.askmen.com 100906 should you call your ex 2006-03-03 3 http://www.askmen.com 100906 should you call your ex 2006-03-03 9 http://www.blogthings.com 100906 should you call your ex 2006-03-03 1 http://www.femail.com.au 100906 women who choose loosers 2006-03-04 0 100906 women who choose loosers 2006-03-04 0 100906 how to tell if your boyfriend is a looser 2006-03-04 0 100906 margaret munozthe power of tapping 2006-03-04 0 100906 margaret munoz the power of tapping 2006-03-04 4 http://www.girl.com.au 100906 i wireless 2006-03-05 0 100906 cincinnati bell i wireles 2006-03-05 0 100906 cincinnati bell 2006-03-07 1 http://www.cincinnatibell.com 100906 horoscope 2006-03-07 0 100906 when your ex goes out of his way to run into u 2006- 03-08 0 100906 slim upper thighs 2006-03-08 2 http://www.healthandfitnessforums.com 100906 inches a weigh 2006-03-09 2 http://www.inchesaweigh.com 100906 inches a weigh 2006-03-09 9 http://www.franchisesolutions.com 100906 zoomtown 2006-03-09 1 http://www.cincinnatibell 100906 stelizabeth job 2006-03-10 0 100906 stelizabeth kentucky jobs 2006-03-10 2 http://www.careerbuilder.com
Brugeren fortæller os, at hun (og det kan vi også se af ovenstående) just er blevet single, skal have ny telefon, måske nyt job, har lidt uheldige episoder med sin tidl. kæreste og så skal man realisere sig selv igennem stepdans med Margarat Munoz – ”The Power of Tapping”..com
2. I takt med at bredbåndsforbindelser bliver mere og mere udbredte, kan man med større nøjagtighed stedbestemme besøgende på ens website. Dette kaldes Geo-Targetting, og sker ved at man tager brugerens IP-adresse (tildelt som adgangsnøgle til nettet), og finder den opkoblingscentral, som man har fået den af. Denne befinder sig typisk relativt tæt (+/- 5-10 km) på den enkelte bruger, og gør at man nu kan købe online kampagner på geografisk niveau såsom (større) kommuner. For at se nøjagtigheden kan man gå ind på windows live maps og finde knappen ”locate me” eller taste følgende adresse ind http://maps.live.com/?autolocate=true
3. Den nylige digitalisering af Mosaic systemet muliggør klyngeopdeling på 100 x 100 meter, fordelt på segmenteringskriterier, som blandt andet kan komme fra brugerens interaktion med det offentlige.
Man kan eksempelvis (anonymiseret på klynger) købe data, der viser, hvor der er flest ejere af firmabiler, fordelt på køn, alder, husstandsstørrelse, så det er muligt at skræddersy budskaber specifikt til et område.
4. De sociale netværk som eksempelvis Facebook, Myspace, Linkedin har fået en meget stor mængde personer til at registrere sig og fortælle en masse om sig selv. Det viser sig, at meget få personer egentlig har læst disse sites brugerbetingelser igennem, og blot har trykket accepter eller sat kryds i ”jeg accepterer”. Herunder er et udpluk fra Facebooks principles, der også viser at framelding, snarere end tilmelding er modus operandi:
Facebook may use information in your profile without identifying you as an individual to third parties. We do this for purposes such as aggregating how many people in a network like a band or movie and personalizing advertisements and promotions so that we can provide you Facebook. We believe this benefits you. You can know more about the world around you and,where there are advertisements, they’re more likely to be interesting to you. For example, if you put a favorite movie in your profile, we might serve you an advertisement highlighting a
screening of a similar one in your town. But we don’t tell the movie company who you are.
We may use information about you that we collect from other sources, including but not limited to newspapers and Internet sources such as blogs, instant messaging services, Facebook Platform developers and other users of Facebook, to supplement your profile. Where such information is used, we generally allow you to specify in your privacy settings that you do not want this to be done or to take other actions that limit the connection of this information to your profile (e.g., removing photo tag links).
Amazon bruger viden til service
5. Amazon har igennem lang tid haft deres meget roste rekommandationssystem. Hvis man køber en bog, film eller lign. anbefales produkter baseret på tidligere indkøb, og ligeledes det som andre brugere med lignende præferencer har købt. Denne ”så kan du sikkert også lide..” ses af mange som en stor hjælp og ikke som reklame. Man skal dog ikke glemme, at disse data lagres og ligeledes kan bruges af 3. part. Efterhånden som flere køb bliver online, bliver de også knyttet til vores profil(er), og som følge heraf kan man kortlægge adfærd.
Grunden til at ”offentliggørelsen” af debatten står for døren, er en nylig hændelse i England, hvor selskabet Phorm har slået dørene op for en ny måde at målrette annoncer på. Kort fortalt samler de informationer fra internetudbydere omkring brugeradfærd, som lægges i klynger, så hvis man har besøgt et bilwebsite, et lånewebsite og søgt på bilrelaterede ting, så får man et særdeles veltilpasset budskab fra en annoncør indenfor dette område. Det nye er, at man samler data direkte fra ”kilden” (internetudbydere) og er i stand til at dække omkring 70 % af internetbrugerene. Godt nok anonymiseres data, men det har åbnet for en diskussion om den store mængde af data, som man efterlader i de digitale medier, hvem der egentlig ejer dem, og hvad disse informationer må bruges til.
Etik
Det store spørgsmål er, hvor grænsen går, hvor langt er man villig til at gå i en stærkt konkurrencepræget global verden, hvor omkostningseffektivitet i kommunikation står overfor CSR og privatlivets fred?
Der er ingen tvivl om, at denne balancegang bliver svær at finde, og der findes ingen entydig løsning på problemstillingen, men vi vil meget gerne have debatteret området. Vi har derfor oprettet en blog på lytteposten.blogspot.com, hvor vi meget gerne modtager kommentarer, ligesom vi afholder en afstemning omkring etik og annoncering.
Husk! Glemmer du, så husker vi det ord for ord….
 |
 |
 |
|||||
