Årets Rambuk-priser blev uddelt i går aftes på Mediadagen, som afholdes af Huset Markedsføring. OMD havde hele 6 nomineringer med til uddelingen – og de 6 nomineringer resulterede i 2 priser.
OMD vandt sammen med ATP og Hjaltelin, Stahl & Co. den prestigefyldte Digital-pris for en meget effektfuld oplysningskampagne om pension, kaldet PensionsPulsen – ”Hvor meget mand er du?”. Casen vandt også prisen i Involveringskategorien.
Denne succesfulde ATP-kampagne formåede på begavet vis at få et stort antal personer i målgruppen til at involvere sig dybt i emnet pension – et område, der normalt interesserer de færreste.
Vi kunne ved Rambuk-aftenen også glæde os over, at vores søsterselskab PHD vandt Indsigtsprisen.
Tak til Huset Markedsføring for et godt arrangement og en god aften.
Med venlig hilsen
OMD