Ordliste



Benævnelse Forklaring
Ad Serving

Levering af online-annoncer til en brugers computer ved hjælp af et annoncestyringssystem. Systemet kan levere forskellige online-annoncer til forskellige målgrupper og kan levere annoncer på tværs af flere forskellige sites. Udbyderne af annonceringsteknologi har hver især deres egen proprietære model.

Adfærdsmæssig målretning

En form for online-markedsføring, som bruger annonceringsteknologi til at rette sig mod internetbrugere, baseret på deres tidligere adfærd. Annoncer og indhold kan skræddersys, så de er mere relevante for bestemte brugere ved at registrere deres tidligere beslutningsadfærd (de har f.eks. indtastet interesseområder eller aflagt hyppige besøg på bestemte dele af et site) og lede efter mønstre.

Afbrydelse

Når en bruger ikke gør en transaktion færdig.

Afbrydende formater

Online-annonceformater, som vises på brugerens skærm oven på web-indholdet (og nogle gange inden hjemmesiden bliver vist). De omfatter lige fra statiske, etsides splash-skærme til full-motion animerede annoncer. Se også overlay, pop-up.

Affiliate Marketing

En associeret virksomhed (en ejer eller udgiver af en hjemmeside), har en annonce (såsom et banner eller et link) på sin hjemmeside for en anden virksomhed (varemærket eller annoncøren). Hvis en forbruger, som besøger den associerede virksomheds hjemmeside, klikker på denne annonce og fortsætter med den specificerede handling (sædvanligvis et køb) på annoncørens site, vil den associerede virksomhed modtage en kommision.

Affinitet

Angiver hvor godt/dårligt en given målgruppe er repræsenteret. Hvis affiniteten er over 100, er målgruppen overrepræsenteret. Affiniteten beregnes som forholdet mellem nettodækningsprocenten i målgruppen og nettodækningsprocenten blandt personer 12 år+:Affinitet = nettodækning i målgruppen % / nettodækning i universet % x 100

Algoritme

Det sæt ‘regler’, en søgemaskine kan bruge til at bestemme relevansen af en hjemmeside (og derfor dens placering) i sine organiske søgeresultater. Se også Organiske søgeresultater og Søgemaskineoptimering.

App

Forkortelse for applikation og synonym for program. Applikationer er et sæt instruktioner, som er kodet ind i software, der giver computerens hardware instruktioner om at håndtere eller vise data.

Avatar

Et billede eller en tegning, som bruges til at repræsentere en person i chatfora, spil eller på et website som en hjælpefunktion.

Banner (superbanner, leaderboard)

En aflang, vandret, online-annonce, som normalt er fast placeret på tværs af den øverste del af siden. Se også Universel annonceringspakke, indlejrede formater.

Beta

Første trin efter Alfa. En applikation (ofte et website), som er lanceret i det offentlige domæne, så folk kan finde og udbedre så mange fejl som muligt og kan blive testet af brugerne. Efterhånden som flere og flere fejl bliver rettet, bliver der skabt opdaterede Beta builds – også kaldet Release Candidates – og når den er klar, bliver ‘beta’ skiltet fjernet.

Betalt listning

Liste over søgeresultater, hvor annoncører betaler for at være med ifølge PPC-modellen. Denne liste vises almindeligvis i en særskilt sektion af de organiske søgeresultater – normalt i toppen af siden eller langs højre side. Se også Organiske søgeresultater, PPC (Betal-per-klik).

Betalt optagelse

En søgemaskine garanterer, mod betaling, at nævne/ fremvise sider fra et website. Der er ingen garanti for at siderne vil opnå en høj placering for bestemte søgninger – det afhænger stadig af søgemaskinens underliggende relevanskriterier.

Blog

Et online-mødested, som regelmæssigt opdateres, og præsenter en persons eller en gruppes meninger og aktiviteter i kronologisk rækkefølge.

Bredbånd

En internetforbindelse, som er altid er aktiveret og lever en højere bit rate (128 kbps eller højere) end en modemforbindelse. Den tilbyder en bedre oplevelse på nettet, eftersom siderne indlæses hurtigt, og du kan downloade med højere hastighed.

Brugerskabt indhold

Online-indhold, som er skabt af hjemmesidens brugere frem for medieejere eller webudgivere – enten gennem anmeldelser, blogging, podcasting eller kommentater, billeder eller videoklip. Eksempler på sites, som opforder til brugerskabt indhold er MySpace, YouTube, Wikipedia and Flickr. Se også blog, podcast.

Buffering

Når en medieafspiller ved streaming gemmer dele af en fil, indtil der er tilstrækkelig information til, at filen kan afspilles.

Båndbredde

Transmissionshastigheden af en kommunikationslinie – normalt målt i kilobytes pr. sekund (Kbps). Dette har forbindelse med den mængde data, som kan overføres i sekundet via din internetforbindelse. Se også Bredbånd.

Cache-hukommelse

Anvendes til at lagre hjemmesider, du allerede har set. Når du vender tilbage til disse sider, vil de blive indlæst hurtigere, fordi de er gemt i cachen og ikke behøver at blive downloadet fra internettet en gang til.

Cookie

En lille tekstfil på brugerens pc, som identificerer brugerens browser og dermed brugeren, så den bliver ‘genkendt’, når den vender tilbage til en hjemmeside. På den måde kan man f.eks. gemme brugernavne, og hjemmesider kan individualisere deres tilbud.

CPA (1-Pris-per-handling)

En prismodel, som kun kræver betaling for annoncer, hvis der bliver udført en handling, f.eks. et salg eller udfyldning af en formular.

CPA (2-Pris-per-køb)

Prisen for at få en ny kunde.

CPC (Pris-per-klik)

Det beløb, som en annoncør betaler for et klik på sin sponsorerede søgeliste eller displayannonce.

CPM (Pris-per-tusind)

Prisen for tusind sidevisninger.

CTR (klikrate)

Hyppighed af klik som en procentdel af det samlede antal sidevisninger. Bruges som en målestok for annonceringens effektivitet. Se også sidevisning, klik.

Domænenavn

Det unikke navn på en internetside f.eks. www.hotmail.com.

Dybe links

Links til annoncer bagved en hjemmeside, som fører til en side inden for sitet med indhold, som er relevant for annoncen.

Dækning

Angiver den andel af lyttere, der eksponeres for en given kampagne. Det er muligt at beregne et dækningstal, der angiver hvor mange personer, der eksponeres for en given kampagne f.eks. 1, 2, 3, 4 eller flere gange. Tallet kan opgøres i enten antal 1.000 personer eller i %.

Effektiv dækning (X+)

Beskriver hvor mange individuelle personer i målgruppen, der har set kampagnens spots X gange eller mere i % (også kaldet effektiv frekvens).

Expandable

Banner/skyskraber Online-annoncer, som er placeret et bestemt sted, og som udvider sig hen over siden, når brugeren foretager sig en handling, f.eks. fører musen hen over annoncen. Se også Rich Media.

Fastholdelsesevne

Måleredskab, som anvendes til at vurdere, hvor effektivt en side formår at holde på sine brugere. Måles normalt efter varigheden af besøget.

Firewall

Software Tilbyder sikkerhed for computere eller lokalnetværk ved at forhindre uautoriseret adgang. Den udgør en barriere mellem nettet og din computer for at forhindre hacking, vira eller uautorisede dataoverførsler.

Flash

Software til webdesign, som skaber animationer og interaktive elementer, som er hurtige at downloade.

Gns. frekvens

Viser hvor mange gange de personer i målgruppen, der har set kampagnens spots i gennemsnit er blevet ramt (også kaldet OTS).

GRP

Gross Rating Point. Bruttodækning i % i målgruppen ‘Personer 12 år eller derover’ (A12+).

Hit

En enkel forespørgsel fra en webbrowser efter et enkelt element fra en webserver.

Hjemmesideanalyse

Rapporter og analyser af aktiviteter på hjemmesider – især brugeradfærd på sitet. Alle websites har en weblog, som kan bruges til dette formål, men der findes mere avanceret tredjepartssoftware.

IM/Instant Messaging

At sende beskeder og chatte med venner eller kollegaer i realtid via en speciel applikation, når begge er online samtidig.

Indlejret format

Annonceformater, som vises på faste steder på en annoncørs hjemmeside. Se også bannere, skyskrabere, knap.

Indskudte annoncer

Annoncer, som vises mellem to sider med indhold. Også kendt som splash-sider og overgangsannoncer. Se også Rich Media.

IP-adresse

Den numeriske internetadresse, der bliver tildelt hver computer på et netværk, så den kan skelnes fra andre computere. Udtrykkes som fire talgrupper, adskilt af punktummer.

IPTV (Internet Protocol TV)

Brugen af bredbåndsforbindelser til at streame digitalt tv via internettet til brugere, som abbonnerer på tjenesten.

ISDN (Integrated Services Digital Network)

Modemforbindelse til internettet med høj hastighed via almindelige telefonlinjer.

ISP (Internet Service Provider)

En virksomhed, som giver brugerne redskaberne til at blive koblet på internettet. F.eks.: AOL, Tiscali, Yahoo!

Klik

Når en bruger interagerer med en reklame og klikker for at komme ind på annoncørens website.

Knap

En firkantet online-annonce, som normalt er indlejret på en hjemmeside. Se også Universel annonceringspakke, indlejrede formater.

Kontekstuel annoncering

Annoncering, som er målrettet indholdet på den hjemmeside, som brugeren besøger på et givet tidspunkt.

Konverteringsrate

En målestok for en online-annonces succes, når den sammenlignes med klikraten. Hvad der definerer en ‘konvertering’ afhænger af målet for markedsføringen, det kan f.eks. defineres som et salg eller en forespørgsel om at modtage mere information… osv.

LAN (Local Area Network)

En gruppe computere, som er forbundet, og som befinder sig på samme fysiske placering.

Logfiler

En registrering af alle de hits, en webserver har modtaget i løbet af en given periode.

Markedsføring efter nøgleord

Annoncører køber nøgleord (eller ‘søgetermer’) på søgelister. Se også PPC.

Metatags/-beskrivelser

HTML-tags, som identificerer indholdet af en hjemmeside for søgemaskinerne.

Mikrosite

En underhjemmeside, som man kommer ind på ved at klikke på en annonce. Brugeren bliver på hjemmesiden, men har adgang til mere information fra annoncøren.

MP3

Et filformat, som komprimerer lydfiler op til en faktor 12 fra en wav-fil.

MPEG

Filformat, som bruges til at komprimere og afspille videoklip på nettet.

MPU (Multiple Purpose Units)

En firkantet online-annonce, som normalt er indlejret i en hjemmeside på en fast placering. Betegnelsen ‘multiple purpose’ skyldes, at det er et fleksibelt udformet, tomt ‘lærred’, hvor man kan placere det indhold, man ønsker, hvad enten det er simpelt eller mere interaktivt. Se også Rich Media, Universel annonceringspakke.

Nettodækning (1+)

Beskriver hvor mange individuelle personer i målgruppen, der overhovedet har set kampagnens spots/annoncer i %.

Opt-in

Betyder, at en virksomhed har fået tilladelse til at bruge en brugers personlige data til markedsføringsformål.

Opt-out

Betyder, at en person har tilkendegivet, at han/hun ikke ønsker, at en virksomhed skal bruge hans/hendes personlige data til markedsføringsformål.

Organiske søgeresultater

De ‘naturlige’ søgeresultater, som vises adskilt (normalt på sidens hoveddel) fra de betalte søgeresultater. De resultater, som står opført her, er der ikke blevet betalt for og bliver rangeret af søgemaskinen (ved hjælp af robotter eller algoritmer) efter deres relevans i forhold til den term, som der blev søgt efter. Se også robot, algoritme, SEO.

Overlay

Online-annoncering, hvor indholdet vises hen over toppen af hjemmesiden. Se også Rich Media.

Pharming

En ulovlig omdirigering af trafik fra en anden virksomheds hjemmeside (f.eks. en bank) til en falsk side, der er designet, så den ser ægte ud, med det formål at stjæle brugerens personlige oplysninger, når han prøver at logge på. Se også Phishing.

Phishing

En ulovlig praksis, hvorved tilsyneladende legitime e-mails (som f. eks. kan se ud til at komme fra en velkendt bank) anvendes til at få fat i personlige oplysninger, som kan bruges til at stjæle brugerens identitet.

Podcasting

Podcasting betyder, at man laver en lydfil (normalt i MP3-format) med noget indhold – almindeligvis et radioprogram – som man kan downloade til en MP3-afspiller eller lytte til på nettet.

Polite loading

Faste placeringer med online-annoncer, som indlæses og viser yderligere Flash-indhold, efter at værtssiden, hvor annoncen vises, er færdig med at indlæse. Se også Flash.

Pop-up

En online-annonce, som ‘popper op’ i et vindue oven på hjemmesiden. Se også afbrydende formater.

PPC (Betal-per-klik)

En metode hvor annoncørerne kan betale for at blive placeret i de betalte lister over søgeresultater på betingelser, som er relevante for deres forretning. Eller de kan betale for det antal klik, som en displayannonce har opnået. Annoncørerne betaler kun det fulde beløb, når en forbruger klikker på deres annonce. Også kendt som sponsoreret søgning/betalt søgning.

Pris pr. effektivt dækningspoint

Pris pr. effektivt dækningspoint, er et udtryk for kampagnens gennemsnitlige pris pr. effektivt dækningspoint. Altså hvor meget det har kostet at eksponere en procent af målgruppen, det ønskede antal gange.

Retningslinjer for Rich Media

Designretningslinjer, lavet af IAB, til effektiv brug af Rich Media-teknologi i alle former for annoncering på internettet. De sigter på at beskytte brugeroplevelsen ved at sikre, at brugeren bevarer kontrollen over oplevelsen. De tilskynder f.eks. til at bruge tydelige knapper til ‘luk’, lyd og video.

Rich Media

er den kollektive betegnelse for online annonceringsformater på nettet, som bruger avanceret teknologi, der udnytter bredbånd til at opbygge varemærker. De bruger interaktive og visuelle elementer til at skabe kreativt indhold og en mere spændende oplevelse for brugeren, når han/hun interagerer med annoncen. Se også Indskudte annoncer, Superstitial, Overlay og Retningslinjer for Rich Media.

Robot

Et program, som gennemtrawler nettet og henter hjemmesider, som den indekserer i forhold til nøgleord. Bruges af søgemaskiner til at formulere sider med søgeresultater. Se også organiske søgeresultater.

RP INDEX

Rating Points Index – angiver forholdet mellem TRP og GRP udtrykt som procent. Hvis kampagnen er på 225 GRP og 347 TRP, vil RP index’et blive 347/225 = 154. Forstået som hver gang der eksponeres 100 i hele befolkningen, eksponeres 154 i målgruppen

RSS (Really Simple Syndication)

Software, som gør, at du kan markere indhold på et website (ofte fra blogs eller nyhedshjemmesider) og tilføje nye punkter til dette indhold i et letlæseligt format, som leveres direkte til en brugers pc. Se også blogs.

Rækkevidde

Antallet af unikke webbrugere, som potentielt kan se et website en eller flere gange i en given periode udtrykt som en procentdel af den totale, aktive internetbefolkning i samme periode.

Salgshus

En organisation, som sælger annoncer på andre medieejeres vegne. Disse salgshuse får typisk en procentdel af det overskud, som deres salg indbringer, for deres tjenester. Disse organisationer kan slå en række websites sammen og sælge dem som forskellige pakker til annoncører.

SEM (Søgemaskine-markedsføring)

Den proces, som sigter på at få websites placeret højt i søgemaskinernes resultater gennem søgemaskineoptimering, sponsoreret søgning og betalt optagelse. Se også PPC og SEO og Betalt optagelse.

SEO (Søgemaskineoptimering)

Den proces, som sigter på at få websites placeret højt i søgemaskinernes organiske (skabt på basis af algoritmer eller robotter) søgeresultater. Går ud på at gøre et site ‘søgemaskinevenlig’. Se også organiske søgeresultater.

Server

En værtscomputer, som styrer websites, nyhedsgrupper og e-mail-tjenester.

Session

Den tid, der går fra en bruger starter en applikation, en computer, et website… osv., til han/hun logger af eller slukker for computeren.

Share (radio)

Udtrykker stationers markedsandel og kan måles, dels i forhold til hele befolkningen, dels i en given målgruppe. Share beregnes udfra dækningen og lyttetiden og angives i procent.

Sidevisning

Den metrik, som anvendes til at måle hvor ofte en hjemmeside og dens indhold er blevet set – herunder den annoncering, som er indlejret på siden. Annoncevisninger er den måde, størstedelen af online-annonceringen bliver solgt efter, og prisen regnes ud efter prisen per tusind sidevisninger (CPM).

Skyskraber

En lang, lodret, online-annonce, som normalt løber ned langs siden af en hjemmeside på en fast placering. Se også Universel annonceringspakke.

Smileys

Smileys er symboler, som bruges til at vise ens humør og stemning, når man kommunikerer elektronisk, f. eks e-mail eller Instant Messenger.

Sniffer Software

Finder frem til egenskaberne for brugerens browser og kan derfor afgøre, om den er kompatibel med et annonceformat og levere de annoncer, brugeren er i stand til at se/interagere fuldt ud med (f.eks. GIF, Flash osv).

Spam

Uopfordret junkmail.

Sponsorat

Annoncesponsorater for målrettede områder med indhold (f.eks. hele hjemmesider, en del af siden eller en begivenhed) ofte som salgsfremmende foranstaltning.

Streamede medier

Komprimeret lyd/video, som afspilles og downloades samtidigt. Brugeren behøver ikke at vente på, at filen downloades, inden at afspilningen begynder.

Superstitials

En form for Rich Media-annoncering, som giver en tv-lignende oplevelse på nettet. Den er fuldt ud gemt i cachen inden den afspilles. Se også Rich Media, Cache.

Trafik

Antal besøgende, som kommer ind på et website.

TRP

Target group Rating Point. Bruttodækning i % i målgruppen. Bruttodækning er udtryk for kampagnens samlede antal eksponeringer – altså hvor mange gange kampagnens spots i alt er blevet set.

Udlejning

‘Udlejning’ af en del af et website til et andet varemærke, som betaler kommission til hjemmesideejeren for den fortjeneste, som genereres af dette område, f.eks datingtjenester inden for portaler eller boghandlere inde i aviser.

Unikke brugere

Det antal forskellige personer, som besøger et site inden for et specifikt tidsrum.

Universel annonceringspakke

Et sæt annonceformater på nettet, som er standardiserede placeringer, som er fastlagt af IAB. Se også banner, skyskraber, knap, MPU og indlejrede formater.

URL (Uniform Resource Locator)

Teknisk udtryk, som bruges til at henvise til webadressen på en bestemt hjemmeside, f.eks. www.iabuk.net

Viral markedsføring

Udtrykket “viral annoncering” refererer til ideen om, at folk vil videresende og dele interessant og underholdende indhold; dette er ofte sponsoreret af et varemærke, som forsøger at skabe opmærksomhed omkring et produkt eller en service. Disse virale reklamer har ofte form af morsomme videoklip, eller interaktive Flash-spil, billeder og sågar tekst.

VOIP (Voice Over Internet Protocol)

En teknologi, som lader brugerne bruge en bredbåndsforbindelse til nettet til at foretage telefonopkald.

WAP (Wireless Application Protocol)

Standard for mobile datatjenester på håndholdte enheder.

Web 2.0

Udtrykket Web 2.0 – med dets indforståede hentydning til opgraderede computerapplikationer – beskriver den næste generation af netadfærd. Web 2.0 ser forbrugeren som en vigtig bidragyder i udviklingen af internettet til et tovejsmedie. Se også brugerskabt indhold.

Whitelist

En e-mail-whitelist er en liste over kontakter, som brugeren anser som acceptable at modtage e-mail fra, og som ikke skal sendes til mappen med uønsket mail.

Wi-Fi (Wireless Fidelity)

Evnen til at etablere en trådløs forbindelse til internettet. Internet ‘hotspots’ i kaffebarer og lufthavne osv. bruger denne teknologi.